“Shop nu! Klik her! Fejr ved at shoppe! Kan ikke stoppe, vil ikke stoppe!” Der er noget ret mørkt over disse Black Friday-slogans. Måske er det det faktum, at de virker. De udløser noget dybt i os ved at tilbyde en løsning på alle vores problemer. 

Jeg vil have det hele, og jeg vil have det nu!

 Den grusomme sandhed er, at vores kultur ofte er baseret på materialistiske værdier. Forbrugerkultur kategoriserer os primært som forbrugere, hvilket betyder, at vores værdi i samfundet er summen af vores økonomiske ressourcer og evner til at skabe profit.

Det, der følger, er, at forbrug bliver vores primære middel til at opbygge identitet. Vi bliver ofte reduceret til komponenter i et system baseret på stadigt voksende profit, og mere tragisk har vi reduceret vores medmennesker og vores planet til varer, til instrumenter, der kun eksisterer for at opretholde vores livsstil. Vores forbrugsvaner er mulige takket være den lange kontinuerlige kolonisering og udnyttelse af natur- og menneskelige ressourcer. 

Så hvor meget er nok? John D. Rockefeller sagde engang: "bare en lille smule mere". En lille smule mere profit, en lille smule mere ting, en lille smule mere. Hvad med at vi følger den engelske digter Robert Brownings udtryk "less is more" – mindre er mere. 

Afkølende virkninger af ikke at have det hele 

Vores ønsker og begær er ofte grundlaget for vores beslutningstagning. Hvilken mad har jeg lyst til til frokost? Hvilken farve har jeg lyst til at have på i dag? Har jeg lyst til at hænge ud med denne ven eller den ven? Jeg stiller mig selv disse spørgsmål hele tiden. Og der er ikke noget dybt forkert i at stille disse spørgsmål, det betyder, at du har det rigtig godt, og det er noget at være taknemmelig for. 

Alligevel er jeg begyndt at tænke, at denne overflod af valg og materielle ting snyder vores sind. Hvad ville der ske, hvis jeg opgav nogle af mine privilegier? Hvis jeg ikke fik de godbidder, jeg længes efter, hvis jeg tilbragte tid med en slægtning, jeg ikke havde lyst til at se, hvis jeg skar ned på mine bøf-overspisningsvaner eller ikke købte den billige, seje skjorte bare fordi jeg havde lyst...

Vi følger ofte vores ønsker, fordi vi tror, det vil gøre os glade og tilfredse, i det mindste for en time eller en dag. Men det, jeg (og mange andre) har bemærket, er, at de løfter og forventninger om glæde, som reklamer og popkultur opstiller, ikke rigtig bliver indfriet. En ny sweater vil ikke få mig til at føle mig godt tilpas med mig selv, nyt teknologisk udstyr vil ikke få mig til at føle mig accepteret, nogen mængde slik vil ikke udfylde et tomrum i mit liv, og at tilbringe tid kun med mennesker, som jeg har det sjovt med, og som altid er enige med mig, vil ikke gøre mig til den person, jeg i sidste ende ønsker at være. 

At købe etisk fremstillede eller genbrugte tøj, lade chokoladen med den firedobbelte plastikindpakning blive i butikken eller give vores tid og penge til trængende gør en verden til forskel for vores naboer både nær og fjern. Men psykologer er enige om, at den uendelige overflod og tilfredsstillelse af vores forbrugsmæssige ønsker også har negative effekter på vores fornuft. Og man kunne tilføje det ’sociale shopping’, som driver os til at undgå negative følelser som uenighed eller kedsomhed. At give slip er en alternativ rejse, jeg ønsker at fortsætte med at søge og bevidst vælge. Det er noget, jeg konstant må minde mig selv om, da det at ønske og derefter få er noget, vi er så vant til. Jeg tror oprigtigt på, at det at være bevidst og bevidst træffe beslutninger om vores liv og forbrug langsomt og støt vil begynde at føre os ned ad en ny, bedre vej.